Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies
FAQ 870X200

FAQ

Her kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål om INSPIRE.

1. Hvad er ’infrastruktur for geografisk information’ (eller blot ’geografisk infrastruktur’)?

Infrastruktur for geografisk information er den samlede betegnelse for aftaler, data og teknologier, der gør geodata tilgængelige for anvendelse i en lang række sammenhænge.

Infrastruktur for geografisk information er bygget op omkring INSPIRE-principperne, der lyder:

  • Data skal kun indsamles én gang
  • Data skal vedligeholdes, hvor det gøres mest effektivt
  • Det skal være let at få overblik over, hvilke data og tjenester der findes
  • Data skal kunne anvendes sammen, uanset hvor de kommer fra
  • Der skal være gode betingelser, der sikrer, at data kan blive brugt af mange i flere sammenhænge

2. Hvordan hænger Lov om infrastruktur for geografisk information sammen med INSPIRE?
Lov om infrastruktur for geografisk information (GI-loven) implementerer INSPIRE i dansk lovgivning.

GI-loven trådte i kraft den 15. maj 2009.

3. Hvordan er INSPIRE organiseret i Danmark?
I Danmark er det Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, der står for gennemførelsen og forvaltningen af Lov om infrastruktur for geografisk information. Før Geodatastyrelsen blev flyttet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og delt i to nye styrelser, havde Miljøministeren  ansvaret for at udmønte loven, implementere direktivet og udvikle og drive fælleskomponenter (f.eks. søgetjenesten geodata-info.dk) til Geodatastyrelsen. De enkelte dataansvarlige, der er omfattet af direktivet, har ansvar for at gøre deres data tilgængelige efter INSPIRE-reglerne, at udarbejde metadata samt at bidrage til overvågning af den geografiske infrastruktur.

Til støtte for lovens og direktivets gennemførelse er etableret en række samarbejdsfora (bl.a. Samordningsudvalget).

4. Hvor finder jeg dokumenter vedrørende INSPIRE?
INSPIRE-dokumenter, der knytter sig til GI-loven, er tilgængelige på denne hjemmeside. Her kan du også finde de danske oversættelser af EU’s retsakter. Øvrige dokumenter om INSPIRE (f.eks. arbejdspapirer og specifikationer) er tilgængelige på den europæiske INSPIRE-hjemmeside .

5. Hvilke data, datatemaer og tjenester er omfattet af INSPIRE?
Som hovedregel omfatter INSPIRE offentlige myndigheders stedbestemte data, som foreligger i elektronisk form, og som vedrører de temaer, der er anført i direktivets bilag 1, 2 og 3. Bilag 1 og 2 omfatter de basale kort- og registerdata (referencedata), som danner grundlaget for stedfæstelsen af data omfattet af bilag 3. Bilag 3 er karakteriseret ved at have særlig betydning for planlægning, administration og overvågning af miljørelaterede forhold ( se bilagene her ).

Medlemsstaterne skal oprette og drive et net af tjenester for de geodatasæt og geodatatjenester, som der er fremstillet metadata for. Det drejer sig om søgetjenester, visningstjenester, downloadtjenester, transformationstjenester samt tjenester, der gør det muligt at aktivere geodatatjenester.

6. Hvilke forpligtelser har dataansvarlige, der er omfattet af INSPIRE?
Den enkelte dataansvarlige er forpligtet til at stille data til rådighed for andre offentlige myndigheder, EU-institutioner eller EU-organer og for andre EU-medlemslandes offentlige myndigheder.

Det indebærer, at den dataansvarlige skal gøre metadata tilgængelige via den danske geoportal Geodata-info.dk, så data kan findes via en søgning. Derudover skal den dataansvarlige klargøre data og tjenester, så data kan vises og downloades i de formater, INSPIRE foreskriver.

7. Hvilke betingelser gælder, når dataansvarlige gør deres data og tjenester tilgængelige?
Som udgangspunkt skal offentligheden have gratis adgang til at søge og få vist geodatasæt, der er omfattet af INSPIRE-direktivet. Myndighederne, der besidder disse geodata, kan dog i visse tilfælde opkræve gebyrer for visningstjenesterne, f.eks. hvis datasættet er meget omfangsrigt og opdateres ofte. Gebyret må dog ikke være større, end at det sikrer vedligeholdelsen af geodatasættet eller geodatatjenesten.

Myndighederne er tillige forpligtet til at stille deres geodatasæt til rådighed for andre offentlige myndigheder i landet samt i andre EU-medlemslande, EU-institutioner eller EU-organer og for andre organer, der er oprettet ved internationale aftaler, som medlemslandet og EU er medlem af.

I disse tilfælde kan myndigheden indgå licensaftaler med parten. Disse aftaler skal helst indgås, så der ikke er nogen forhindringer for at få adgang til geodatasættene på tidspunktet for brugen. Licensaftalerne kan indgås rimeligt frit, men kan ikke være i modstrid med principperne i INSPIRE-direktivet. En licensaftale kan derfor f.eks. ikke udvide undtagelser for adgangen til geodatasættene for myndighederne, så man f.eks. bestemmer, at visse geodatasæt er undtaget på grund af tavshedspligt. Men myndigheden kan også være opmærksom på, at de snævre undtagelser kun gælder for geodatasæt, der udveksles mellem myndighederne for at udføre offentlige opgaver, der kan få virkninger for miljøet.

Myndigheden kan også opkræve gebyrer for brugen af geodatasættene. Gebyrerne skal begrænses til, hvad der er nødvendigt for at sikre den nødvendige kvalitet og levering af geodatasæt og geodatatjenester samt en rimelig forrentning af investeringen, idet der i givet fald tages hensyn til kravene om selvfinansiering.

8. Hvad gavner INSPIRE?
INSPIRE-direktivet og opbygningen af den europæiske infrastruktur for geodata er til stor nytte i en lang række samfundsmæssige sammenhænge - f.eks. i beredskabsarbejde. INSPIRE-direktivet er med til at sikre en fælles europæisk infrastruktur for geodata, som kommer både den offentlige og private sektor til gode. En af grundidéerne med en fælles infrastruktur for geodata er, at data skal kunne anvendes på både lokalt, nationalt og europæisk niveau samt på tværs af sektorer (miljø, transport, landbrug, sundhed, m.fl.). Det princip har man stor glæde af inden for en lang række områder. Et eksempel er beredskabsområdet, hvor man ofte arbejder på tværs af landegrænser og myndigheder. Det gælder f.eks. ved klimakatastrofer, hvor informationer fra forskellige myndigheder kan give et detaljeret overbliksbillede af katastrofen til gavn for det videre planlægningsarbejde. Også inden for sundhedsarbejdet er systemet af de fælles geodata til stor nytte. Herhjemme bruger Sundhedsstyrelsen analyser af geokodede data om f.eks. indlæggelser, skadestuebesøg og geografiske forskelle i forbrugsmønstret mellem land og by til at skabe de bedst mulige sundhedsfaglige rammer for behandling og forebyggelse. Opbygningen af den geografiske infrastruktur kommer også mere direkte borgerne til gode. F.eks. samler portalen Borger.dk informationer og selvbetjeningsløsninger fra det offentlige til borgerne på ét bestemt sted. På portalen finder man bl.a. oplysninger om arbejdsmiljø, uddannelse, efterløn og dagpenge samt kultur og fritid.