Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Samordningsudvalget

”Samordningsudvalget vedrørende infrastruktur for geografisk information” blev nedsat af miljøministeren i 2010. Udvalget arbejder for at fremme og videreudvikle en effektiv infrastruktur for geografisk information og er etableret på baggrund af § 10 i ”Loven om infrastruktur for geografisk information” (GI-loven). GI-loven skal sikre implementeringen af INSPIRE-direktivet i Danmark. Læs mere om loven her.

Udvalgets opgaver

Udvalget har til opgave at bistå Energi-, Forsynings- og Klimaministeren, ved implementeringen af INSPIRE-direktivet. Samordningsudvalget skal anbefale tiltag og initiativer, som kan fremme infrastrukturen for geografisk information i Danmark. Det kan være tiltag, som hjælper med at identificere hvilke geodatasæt, som loven omfatter. Det er også udvalgets opgave at bistå ministeren med at gennemføre og anvende disse tiltag. Samordningsudvalget bistår også ministeren ved kontakt med EU-Kommissionen i forbindelse med INSPIRE-direktivet. Det betyder blandt andet, at udvalget høres forud for afstemninger i INSPIRE-komitéen. Samordningsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. Brugere, producenter og andre med interesse i infrastrukturen for geografisk information har også mulighed for at komme med forslag til udvalget.

Som supplement til de lovbestemte opgaver har Samordningsudvalget følgende opgaver:

• Koordinering af fælles initiativer omkring infrastrukturen for geografisk information – herunder aftaler om fordeling af udgifter i fælles initiativ

• Koordinering omkring standardisering

• Informationsudveksling mellem myndigheder som arbejder med geodata

Udvalgets medlemmer

Samordningsudvalgets medlemmer repræsenterer de offentlige myndigheder og andre, som har interesse i infrastrukturen for geografisk information. Medlemmerne udpeges for fire år ad gangen.  Medlemsrepræsentanterne kan også være enkeltpersoner med særligt kendskab til infrastruktur for geografisk information.

 Nedenfor ses udvalgets medlemmer: 

Myndighed/Interessent Repræsentant
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering Kristian Møller (formand)
KL Erling Friis Poulsen
Naturerhvervstyrelsen Peter Eigaard
GEUS Heidi Christiansen Barlebo
Geoforum Winn Nielsen
Danske Regioner  Tommy Kjelsgaard
Vejdirektoratet Eric Thor Straten
Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen
Praktiserende Landinspektørers Forening Torben Juulsager
SKAT Kiann Stenkjær Hein